Formlen
Sådan beregnes wind chill
Wind chill beskriver, hvor meget hurtigere vind fjerner varme fra udsat hud, end stillestående luft ville gøre, udtrykt som den temperatur i stille luft, der ville føles lige så koldt. Det gælder kun under kolde forhold — formlen forudsætter, at kroppen afgiver varme, hvilket ikke er den relevante fysik på en varm dag. Eksponenten på vindhastigheden (v^0,16) afspejler, at vindens køleeffekt er størst ved lave hastigheder og stiger langsommere, jo kraftigere vinden bliver — springet fra stille luft til en let brise betyder langt mere for, hvor koldt det føles, end det samme spring fra en kraftig vind til en endnu kraftigere.
Hvornår tallet er relevant
En wind chill på −15 °C betyder ikke, at selve luften er kølet ned til −15 °C — et termometer viser stadig den faktiske lufttemperatur. Det betyder, at udsat hud mister varme i samme tempo, som den ville i stille luft ved −15 °C, hvilket er det tal, der er relevant for risikoen for forfrysninger og for at klæde sig rigtigt på.
Eksempel med standardværdierne
Med standardværdierne 0 °C og en vindhastighed på 20 km/h giver formlen en wind chill på cirka −5,2 °C.
Sådan læser du resultatet
Formlen, der bruges her, er kun meningsfuld ved lufttemperaturer på eller under cirka 10 °C og vindhastigheder over cirka 5 km/h — under den grænse, eller ved højere temperaturer, er beregningen ikke gyldig, og resultatet bør ikke lægges til grund. Formlen forudsætter desuden udsat hud; wind chill er stort set irrelevant for en krop, der er helt dækket af vindtæt tøj.
Nej — wind chill handler specifikt om, hvor hurtigt et varmt objekt (som hud, der selv producerer varme) afgiver varme til luft i bevægelse. Et uopvarmet objekt som et rør eller en parkeret bil når til sidst ned på den faktiske lufttemperatur uanset vind, ikke wind chill-tallet.
Vejrmyndighedernes vejledning om forfrysningsrisiko peger typisk på, at risikoen for udsat hud stiger, når wind chill falder til under cirka −25 °C, og at tiden, før forfrysninger opstår, falder hurtigt derefter — men individuelle faktorer (tøj, blodcirkulation, hvor længe man er udenfor) betyder lige så meget som selve tallet.